Det er svært at forestille sig, at en tynd nål i huden kan gøre en stor forskel. Men ikke desto mindre er det netop det, der er tilfældet med medicinsk akupunktur.
Det er nemlig videnskabeligt dokumenteret, at akupunktur har en smertelindrende effekt i behandlingen af problemer i blandt andet muskler og led. Hvordan dette hænger sammen, og hvad akupunktur mere specifikt gør ved kroppen, giver vi dig her et indblik i.
Akupunktur øger blødgennemstrømningen
Når akupunkturnåle sættes i visse punkter på kroppen, stimuleres nervesystemet. Påvirkningen af nervesystemet medvirker blandt andet til, at blodkarrene i behandlingsområdet udvides. Når disse udvides, øges den lokale blodgennemstrømning.